Du er her: AU  Medarbejdere Institutter  Institut for Kommunikation og Kultur Aktuelt Nye ph.d.-studerende (F18)

Nye ph.d.-studerende (F18)

Helle Breth Klausen

Tidligere uddannelse: BA i Medievidenskab, KA i Medievidenskab (inkl. et års studier på Informationsvidenskab)

Nuværende afdeling: Afdeling for Medievidenskab og Journalistik

Hovedvejleder: Iben Have

Titel på ph.d.-projekt: 'Fra sans og samling – en medievidenskabelig undersøgelse af anvendelsen og oplevelsen af det medierede fænomen ASMR'.

Læs om Helles projekt

- Jeg skal forske i det digitalt medierede fænomen ASMR – Autonomous Sensory Meridian Response – der på YouTube pt. har over 11 millioner videoer med ‘ASMR’ i titlen. Videoerne tilbyder audiovisuelle – med særlig vægt på de auditive – stimuli i form af såkaldte triggere, der kan være alt fra knitren, hvisken og sanselig leg med papir til rollespil, der imiterer hverdagssituationer som fx en tur til frisøren. Formålet er at fremkalde en følelse af velbehag og måske få lytteren/seeren/brugeren til at slappe af og falde i søvn – en slags ‘social service’.

- Når jeg skal forklare hvad mit projekt går ud på til en familiefest, siger jeg – eller spørger jeg – om folk kan huske Jørgen Clevins sirlige bevægelser og lyde, når han tegnede eller tryllede med pap i fjernsynet i 1990’erne, eller om de kan huske Thomas Winding, manden med den magiske stemme, fra de danske udgaver af Emil fra Lønneberg og Alfons Åberg. Både Clevin og Winding er nemlig rigtig gode eksempler på, hvad der kan betegnes som ASMR, før ASMR havde fået et navn og en definition.

- Hvis man vil vide mere, kan jeg anbefale at se/lytte til videoen For the Love of Sounds af Gentle Whispering ASMR på YouTube. Videoen er et klassisk eksempel på en ASMR-video, hvor lyden er det centrale – og hvor der egentlig ikke sker det store, hvilket er hele pointen. Husk hovedtelefoner!

Lea Grosen Jørgensen

Tidligere uddannelse: Cand.mag. i Litteraturhistorie, Aarhus Universitet

Nuværende fag: Litteraturhistorie

Hovedvejleder: Lis Møller

Titel på ph.d.-projekt: 'Skjaldens fornyelse i Norden. Middelalderistisk genfortolkning af norrøn litteratur hos Adam Oehlenschläger og N. F. S. Grundtvig'.

 

 

Læs om Leas projekt

- Jeg skal forske i Adam Oehlenschlägers og N. F. S. Grundtvigs fortolkning og genfortælling af den norrøne litteratur. Mit projekt indgår i et større forskningsprojekt om middelalderisme, dvs. forestillingen om middelalderen, i romantikkens Danmark, og jeg vil især diskutere, hvordan de to forfattere tager udgangspunkt i Nordens middelalderlitteratur for at definere deres egen rolle som skjalde, der kreativt formidler og fortolker fortiden.

- Når jeg skal forklare, hvad mit projekt går ud på til en familiefest, siger jeg, at den fascination af vikingetiden vi i dag oplever i populærkulturen, både på museer og i TV-serier, har sine rødder i romantikken. Den smule, vi ved om Nordens tidlige middelalder eller vikingetiden, har vi fra især norrøne kilder, og siden deres udbredelse i det 17. århundrede og fremefter, har mange forfattere genfortalt disse middelaldertekster og derigennem formet vores opfattelse af vikingetiden. Denne litteraturhistoriske proces vil jeg undersøge med Oehlenschläger og Grundtvig som udgangspunkt, og eftersom mange kender de to forfattere, kan man som regel få en god snak i gang.  Skal det gå meget hurtigt, siger jeg, at mit projekt handler om romantiske vikinger, og det plejer også at vække interessen hos de fleste.

- Hvis man vil vide mere, kan jeg anbefale at læse antologien Northbound (2007), der giver et godt overblik over den kulturhistoriske fascination og fremstilling af Norden, som optog mange europæiske lande i romantikken.

Marie Christine Skammelsen

(Foto: Nana Reimers)

Tidligere uddannelse: BA i Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet, MA i Moderne Kultur og Kulturformidling, Københavns Universitet.

Nuværende fag + hovedvejleder: Æstetik og Kultur, vejleder: Jacob Lund

Titel på ph.d.-projekt: 'Antiterror-arkitektur og byen som potentiel scene for terror'.

Læs om Maries projekt

- Jeg skal forske i antiterror-arkitektur og byen som potentiel scene for terror.

- Når jeg skal forklare hvad mit projekt går ud på til en familiefest, siger jeg, at formålet med mit projekt er at undersøge, hvordan den stigende terrortrussel såvel som frygten for terror påvirker byens offentlige rum; måden hvorpå vi planlægger og indretter byens offentlige rum samt forholder os til det, bruger det og endelig teoretiserer over det. Helt grundlæggende spørger jeg til, hvad urban antiterror-arkitektur er og hvilke rumligheder fx en midlertidig betonblok eller en permanent mur i skudsikkert glas afstedkommer. Jeg ser nærmere på om aktuelle sikkerhedsforanstaltninger som barrikader, bomme og blokke iscenesætter byen som et sikkerhedsteater, der fremfor at gøre os trygge i stedet minder os om, at terrortruslen er reel.

- Hvis man vil vide mere, kan jeg anbefale at læse antologien The City between Freedom and Security, der udkom sidste år. Antologien stiller skarpt på den stigende sikkerhedsliggørelse og militarisering af byens offentlige rum, hvilket udfordrer forestillingen om byen, som værende et demokratisk mulighedsrum.   

Lea Laura Michelsen

Tidligere uddannelse: Cand.mag i Moderne Kultur og Kulturformidling, Københavns Universitet

Nuværende fag: Æstetik og Kultur

Hovedvejleder: Jacob Lund

Titel på ph.d.-projekt: 'Kunsten at forsvinde: Kunstaktivistiske maskeringer i en digital biometrisk tidsalder.'

Læs om Leas projekt

- Jeg skal forske i kunsten at forsvinde i en digital biometrisk tidsalder. Mere præcist skal jeg forske i, hvorfor vi lige nu ser en bølge af kunstnere, der arbejder aktivistisk med at gemme sig og forsvinde. Hvad gemmer de sig for? Og hvorfor dukker de op på det her specifikke tidspunkt i historien? Min tese er, at deres praksisser kan forstås som et (tiltrængt) modsvar til, hvad man kan kalde en fysiognomisk renæssance – et nyt frembrud af biometriske teknologier, der udbreder en Minority Report-lignende illusion om total gennemsigtighed og kontrol med alle samfundets borgere.

- Når jeg skal forklare hvad mit projekt går ud på til en familiefest, siger jeg, at jeg skal forske i, hvorfor man igen er begyndt at tro, at man kan aflæse på et menneskes ydre, hvordan det er indeni. F.eks. forestiller man sig, at man kan bruge biometrisk ansigtsgenkendelse, som blandt andet findes i Snapchat og Instagram, til at finde “terroristiske ansigter” i lufthavne. Jeg har stor interesse i, hvordan kunsten forsøger at udfordre den slags forestillinger.

- Hvis man vil vide mere, kan jeg anbefale at tjekke Zach Blas’ webside ud. Her kan man finde mange spændende kunstværker og tekster. Især videoen Facial Weaponization Communiqué, som er en del af værket Facial Weaponization Suite, giver et godt indblik i, hvad biometriske teknologier er, og hvordan de påvirker samfundet. Jeg kan også anbefale at læse Shoshana Magnets bog When Biometrics Fail eller at se filmen Minority Report.

Sine Krogh

(Foto: Henrik Hildebrandt)

Tidligere uddannelse: Mag.art. i kunsthistorie, Københavns Universitet

Nuværende fag: Kunsthistorie

Hovedvejleder: Karina Lykke Grand

Titel på ph.d.-projekt: 'Art and the Formation of National Identities in Denmark'.

Læs om Sines projekt

- Jeg skal forske i spændvidden af danskhed i 1800-tallet blandt kunstnere virksomme i København, herunder: konfliktzoner, eksklusion og inklusion i kunstmiljøet og kunstmarkedet i spørgsmålet om nationale identiteter.

- Når jeg skal forklare hvad mit projekt går ud på til en familiefest, siger jeg: "Det er ikke altid helt nemt at komme til Danmark og blive opfattet som en fremmed fugl, der ikke forstår spillereglerne. Det var heller ikke nemt i midten af 1800-tallet at være blandt de kunstnere, som måtte bøvle med ikke at være ’danske nok’ i deres kunst."

- Hvis man vil vide mere, kan jeg anbefale at høre et radiointerview på P1, hvor jeg fortæller om kunstneren Elisabeth Jerichau Baumann, der havde det svært med kulturlivet i København: P1 Kultur, onsdag d. 21. februar 2018: Elisabeth Jerichau Baumann.

Srihari Hulikal Muralidhar

Educational background: Bachelor’s Degree: Integrated M.A. in Development Studies from Indian Institute of Technology Madras. Master’s Degree: Master’s in Information Studies, Digital Living at Aarhus University   

Current department: Department of Digital Design and Information Studies   

Main supervisor: Claus Bossen, Associate Professor   

PhD project title: 'The Role of ICTs in Financial Inclusion'.

Read about Srihari's project

- I am interested in the role digital technologies (can) play in improving the well-being of the poor. While existing research has focused predominantly on education and healthcare, I intend to explore financial inclusion, a relatively under-researched area in the HCI/ICTD domains. There is a need to develop conceptual and theoretical understandings of financial inclusion, the role of ICTs, and so on. Often, these terms are used as buzzwords, devoid of context. On an empirical level, there is a need to generate knowledge on the work and financial practices of the poor, their needs and aspirations, and their use or non-use of digital technology. On the basis of such knowledge, appropriate interventions can be designed and implemented.

- When I’m at a social event and wish to explain what my project is about, I say: "A majority of the global poor do not have bank accounts. But they do have mobile phones. So, I am doing an ethnographic study of technology-use among rickshaw drivers in India in order to understand the role of mobile technologies in financial inclusion. It is a longitudinal study comprising participant observations and interviews to be undertaken over three years."

- If you want to know more about my topic, you can check out: https://www.microsoft.com/en-us/research/wp-content/uploads/2016/06/CHI2016_CameraReady_Final-1.pdf

Anna Solovyeva

Educational background:  BA in Philosophy from Moscow State University, MA in Medieval Icelandic Studies from the University of Iceland  

Current department: Department of Scandinavian Studies and Experience Economy

Main supervisor: Pernille Hermann

PhD project title: 'Skalds as Memory Specialists and Memorable Images: The Supernatural Origins of Poetry and the Continuity of Skáldatal'.  

Read about Anna's project

- My research will be about the image of skalds in medieval culture and the relationships between poetry, memory, power and magic. The basis for my project is a close reading of Skáldatal – the “list of poets” extant in two Icelandic manuscripts from late 13th – early 14th cc. Exploring this laconic, but eloquent document within its textual and cultural context and using the tools and concepts of memory studies, I am building an understanding of how the origins of skaldic poetry and its main characteristics were remembered and reconstructed in the Middle Ages.

- When I’m at a social event and wish to explain what my project is about, I say it is about medieval court poets, who were in fact much more than “simply” poets: they were warriors, travelers, pirates, tradesmen, diplomats, magicians. Many of them were kinsmen of giants, gods and kings. They were brave and strong, bad-tempered and often as not exceptionally ugly. In my thesis each chapter is dedicated to one of these fascinating individuals. (At this point I might also embark on telling stories about the skalds.)

- If you want to know more about my topic, you can check out the medieval biography of the most famous Icelandic skald, Egils saga Skalla-Grímssonar. For a guide to medieval poetry and some modern approaches to it, I would recommend the volume Eddic, Skaldic, and Beyond: Poetic Variety in Medieval Iceland and Norway (2014).

Annemarie Majlund Jensen

Educational background: MA Visual Anthropology, MA European Studies

Current subject/department + main supervisor: English v. Sara Dybris McQuaid

PhD project title: 'Speaking of Hard Exits: Soldiers’ Memories of Conflict in and about Northern Ireland'.

Read about Annemarie's project

- My research will be about soldiers’ memories of the conflict in Northern Ireland. I will be looking at how those who served as British soldiers in Northern Ireland during the period following the first ceasefire in 1994 remember the conflict and its “aftermath”.

When I’m at a social event and wish to explain what my project is about, I say the same, perhaps emphasizing an oft held notion that memories bring people together but also inflame discussion over the right to hold the “truth” about the past. My project evolves around the role of memory in and of particular conflict narratives, and most people, even if not acquainted with Northern Ireland - or with the role of memory and “memory politics” in societies affected by conflict, for that matter -, have their own stories to tell, about, say, how certain events in “the past” are important to them, about what memories are worth keeping and which are not.

- If you want to know more about my topic, you can check out a comprehensive anthology, which sets an intriguing research agenda for studies of the conflict from British perspectives, The Northern Ireland Troubles in Britain (2017). Also interesting is the ex-soldier Stuart Griffiths’ photo-essay, The Myth of the Airborne Warrior, using personal, analogue, 90’s-like photographs providing close-ups of life in the barracks and on patrol on the terraced streets of Belfast. Likewise, a recent BBC documentary, Squaddies on the Frontline, provides a glimpse into how the British military engagement in Northern Ireland has affected individual soldiers during the conflict and after.

56856 / i29