Digital humaniora: Ane Hejlskov Larsen, lektor og centerleder

Med afsæt i sin forskning i museets digitale udvikling giver Ane Hejlskov Larsen her sit syn på mulighederne og udfordringerne ved formidling via digital teknologi.

29.03.2017 | Johanne Vejrup Nielsen

Hvad betyder digital humaniora for dig?

- I Danmark er vi meget lang fremme med det digitale ”sprog”, både indenfor kunsten og den dagligdag vi lever i. Og det får betydning for kunsten og fritidssamfundet, at mobilen, iPad’en og computeren spiller så stor en rolle.

- Jeg er specialist i museumsformidling, og i museologien har jeg derfor mit forskningsmæssige fokus på relationen mellem kunster, museal organisation, publikum/brugerne og det omgivende samfund.

- I 1980’erne begyndte computeren at komme ind på museet, og Internettet blev langsomt opdaget af museumsverdenen. Begge dele var der mange holdninger til i den internationale forskningslitteratur. Der var museologer, der mente, at den nye teknologi ville betyde museets død, hvis først computeren skulle ind på museet eller museet på nettet. Andre mente, at teknologien var æstetisk problematisk – fx ville nogle kunstnere ikke tillade formidling via en computer på museet.

- Teknologien har naturligvis en indflydelse på kunstbegrebet, kunstnerrollen, opfattelsen af formidling og ikke mindst brugerdeltagelse, som lige nu er et populært forskningsemne herhjemme, men i de seneste 10 år har haft stor bevågenhed i den internationale museologiske forskningslitteratur.

- Den digitale teknologi bidrager til at rejse mange spørgsmål på museet: Skal museet rette sine formidlingsaktiviteter mod et bredt publikum eller skal det specialisere sig i forskellige brugergrupper, fx brugere med ingen uddannelse, nye borgere i DK eller unge under uddannelse? Hvad skal den oplevelse som publikum bruger deres fritid på bestå af? Og har alle besøgende de samme forventninger og forudsætninger? I brugerdimensionen kommer også de nye sociale teknologier ind i billedet. Udvider museets formidling af kunst eller kultur via iPad, mobiltelefon, Facebook og Instagram publikums oplevelse og hvordan? Eller er publikummet helst fri for den slags formidling og vil hellere fokusere på autentiske fysiske værker eller genstande?

Hvad er specielt ved det digitale museum?

- Formidleren på museet har siden museets opståen i 1700- og 1800-tallet opbygget formidlingserfaring med forskellige former for værktøjer til at gøre beskueren aktiv eller hjælpe beskueren i gang med en fortolkning. Når det gælder den digitale kunst, har vi endnu kun begrænsede erfaringer med formidlingsdimensionen.

- Hvad betyder det for formidlingen, når kunstneren benytter digital teknologi til at skabe med? Der udgives i dag bøger om netkunst og om digital kunst – kunstformer som kræver aktiv medvirken fra beskueren for at få form. Den digitale kunst kan indeholde sine egne formidlingsformer i form af en manual eller et søgefelt. Det fysiske museum har indtil videre haft svært ved at forholde sig til denne nye type kunst. For hvem skal nu have den direkte relation til publikum – kunstneren eller museet? Hvis du kan sidde hjemme ved computeren og få en kunstoplevelse, som kunstneren tilrettelægger gennem kodning – er det så nødvendigt med et fysisk museum?  Eller kan disse kunstnerne skabe nye bæredygtige organisationer på nettet, hvor de besøgende kan få gratis adgang til nye immaterielle kunstoplevelser?

- Det viser sig – ifølge forskningen – at den ene type oplevelse ikke udelukker den anden, og at det fysiske museum rent faktisk er blevet endnu mere attraktivt efter de mange nye digitale muligheder. Museet kan nu agere på forskellige platforme, og det fysiske og digitale museum synes at supplere eller ligefrem at styrke hinanden.

Hvilke udfordringer ser du ved den digitale udvikling?

- Vi har jo valgt at satse meget voldsomt på teknologien i Danmark. Det afspejler sig både i vores uddannelsessystem og i den forskning, vi bedriver her på AU, og den undervisning forskningen afføder. Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal være kritiske og spørge: "Hvad kan de her forskellige teknologier? Hvad kan de i forhold til vores primære forskningsobjekt: kunsten og institutionerne? Og i forhold til kommunikation til samfundet, undervisning og forskningspraksis?"

"De studerende har erfaringer med digital teknologi i deres fritid, men har brug for undervisning i, hvordan man kan bruge den studiemæssigt i en faglig relevant sammenhæng. Det samme gælder museumsbrugere."

- Og hvordan kan vi integrere teknologien i de studerendes undervisning således, at de også får et kompetent forhold til den? Det er min erfaring som underviser, at de studerende har erfaringer med digital teknologi i deres fritid, men har brug for undervisning i, hvordan man kan bruge den studiemæssigt i en faglig relevant sammenhæng.

- Det samme gælder museumsbrugere. De skal trænes i at benytte deres mobiltelefoner, deres iPads m.v. til at udvide museumsoplevelsen med. Det vil altså tage tid at udvikle og eksperimentere med de forskellige digitale teknologier, så de fungerer i en museumskontekst. Museet har indtil videre brugt 200 år på at udvikle, ja nærmest produktudvikle omvisningen som en særlig genre i en formidlingssituation. Det tager tilsvarende lang tid at gøre sig erfaringer med digital formidling og kunst i en fysisk kontekst og finde ud af, hvordan begge dele kan styrke både viden og læring hos brugerne. Der er brug for mere forskning i, hvordan det immaterielle (digitale) og det materielle museumsrum giver forskellige kropslige og mentale erfaringer. Jeg siger ikke dermed, at den ene formidlingsform er bedre end den anden, men meget tyder på, at publikum får forskellige oplevelser og træder ind på museet med forskellige erfaringer med de forskellige medier.

Hvor kan man læse mere og se eksempler på det digitale museum?

- Jeg er medredaktør på antologien Cybermuseologi – Kunst, museer og formidling i et digitalt perspektiv (http://da.unipress.dk/udgivelser/c/cybermuseologi/), hvor både kunstnere og forskere bidrager med forskellige erfaringer og synspunkter på digitale værktøjer i en formidlingssituation.  

- Net.Specific er Museet for Samtidskunsts udstillingsplatform for netbaseret kunst, som blev etableret i efteråret 2012.

- I Danmark har vi ikke rigtig nogen national database for digital kunst. Men vi har kulturinstitutionen Digital Interactive Art Space, ved Vallensbæk S-togsstation – hvor der vises digital kunst i det fysiske rum.

- Danskerne var meget optagede af udstillingen ENTER ACTION – Digital Art Now , der blev vist på Kunstmuset på ARoS i 2015.


Om indlægget:

AU har for nylig fået en digitaliseringsstrategi - og vi ønsker på IKK en diskussion af, hvordan og i hvilket omfang vi kan og skal integrere digitale metoder i undervisning og forskning. I løbet af foråret vil vi interviewe forskellige forskere fra IKK om deres syn på emnet. Formålet er at se nogle eksempler på, hvordan digitale teknikker kan bruges i forskningen og få indblik i muligheder og begrænsninger i brugen af digitale metoder i de enkelte forsknings- og fagfelter.


Læs den første artikel med Mads Rosendahl Thomsen her

Debat