’Digital natives’ tænker anderledes end os

Keith Harris var inviteret til at tale på kasernefagenes aftagerforummøde på SPOT Festival 2017. Harris er tidligere manager for Stevie Wonder og leder af MusicTank ved Westminster Universitet, og han delte ud af sine erfaringer med at forstå og inspirere unge til at finde deres vej i de kreative brancher. Med afsæt i oplægget kastede undervisere, studerende og aftagere sig efterfølgende ud i arbejdet med at revidere bachelor-studieordninger på kasernefagene.

08.05.2017 | Katrine Solvang Larsen

Keith Harris var en del af en seks-mands-gruppe, der ønskede at starte et band. De tre af dem kunne faktisk spille, den fjerde blev trommeslager, den femte havde en bil og han endte med at blive deres manager.

Den anekdote kendetegnede mange af Keith Harris' pointer om det at arbejde i de kreative industrier. Der er ikke nødvendigvis en lige vej fra uddannelse til det job, man ender med at bestride inden for de kreative erhverv. Man har en portfolio-karriere, hvor man hele tiden er åben og bygger oven på erfaringer, samler sammen og ender med at lave det, man har lyst til.

Shazam-generationen ved det hele

Keith Harris fortalte, hvordan han ringede til sin søn, som var i gang med at markedsføre singlen Artifice. Harris havde hørt sangen i radioen og kunne ikke forstå, at den havde et navn uden relation til sangteksten. Så han sagde lettere bedrevidende til sin søn, at det nok ville være lidt svært at købe en sang, man ikke kender navnet på.

”Min søn Hamish sukkede i telefonen og sagde: De shazam’er den. Det ser radiostationerne og tror den er populær og spiller den. Det ville jeg aldrig have tænkt på”, konkluderede Keith Harris.

Hans pointe var, at lige netop på det område, er det underviserne, der ingenting ved, og dem, der undervises, der ved det hele. Så det handler om at motivere de unge og lade dem forstå, at det er hårdt arbejde og engagement, der vil være med til at bringe dem videre. Man skal ikke med sin kynisme og erfaring skyde de gode ideer ned, men lade de unge finde deres egne løsninger uden at stoppe dem med gammel viden.

Fakta om arrangementet:

Institut for Kommunikation og Kultur inviterede sammen med ROSA (Dansk Rock Samråd) og SPOT Festival til aftagerforummøde for medlemmer tilknyttet fagene Æstetik og Kultur, Kunsthistorie, Musikvidenskab, Dramaturgi, Litteraturhistorie, Retorik og Børnelitteratur. Udover at komme på SPOT Festival og give input til de kommende studieordninger for bachelorstuderende, fik deltagerne også mulighed for at møde engelske Keith Harris.


Hvad sagde deltagerne?

Tore Rye Andersen, Afdelingsleder for Litteraturvidenskab og Retorik

Hvad regner du med at få ud af i dag?
- Jeg regner med at få gode input til arbejdet med de kommende BA-studieordninger, som vi skal have revideret. Det er vigtigt at høre aftagernes perspektiv og godt at stikke en finger i jorden og høre, hvad der rører sig. I ledelseskredsen er vi enige om fastholdelse og relevans som vigtige fokuspunkter i forhold til revisionerne, og jeg har allerede sendt en mail ud til mødedeltagerne, så de er forberedt på, at vi gerne vil have deres holdning til netop de begreber.

Hvorfor er kontakten til aftagere vigtig? 
- De er jo repræsentanter i forhold til de studerendes kommende arbejdsmarked. Vi inddrager allerede arbejdsmarkedet i forbindelse med undervisningen, men her har vi en chance for mere systematisk at afstemme gensidige forventninger og behov.

Skal vi have flere af sådanne arrangementer på Institut for Kommunikation og Kultur?
- Jeg havde for et par dage siden et medarbejdermøde med kollegerne, hvor en del nævnte, at de gerne ville blive yderligere opdateret på, hvad der sker på arbejdsmarkedet. Der er selvfølgelig nogle, der allerede har den relation, og så er der andre for hvem, den ikke er så veludbygget. Jeg tænker, at jeg igen til efteråret vil arrangere et møde, hvor kollegerne kan komme i dialog med vores aftagere.

Hvad fik du ud dagen?
- Det var opløftende at opleve, at både studerende, undervisere og aftagere dybest set er enige om, hvordan vi skal arbejde videre med BA-studieordningerne. Desuden var jeg meget positivt overrasket over oplægget med Keith Harris. Troede jeg skulle høre anekdoter om Stevie Wonder, og så var det i stedet spot on i forhold til vores diskussioner om sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked.

- Det mest positive ved dagen var dog, at de studerende og aftagerne fik mulighed for at møde hinanden direkte og ikke bare med os som mellemled.

Birgitte Kjær, Erhvervsakademiet:

Hvad tog du med dig fra oplægget?
- Det var helt vildt godt - og særligt det omkring motivation med en praksis-vinkel på. Det greb, at de sætter nogle til at undervise, som ved noget om business uden at vide noget om branchen. Det giver stof til eftertanke -  hvem underviser og hvad bliver man inspireret af?

Er der noget der kan være med til at gøre vores uddannelser bedre?
- Jeg er spændt på at høre, hvad der bliver gjort på litteraturhistorie. Bruger man folk fra branchen? Forholder man sig til litteraturhistorie som noget, der handler om tekstanalyse og litteraturhistorie eller handler det også om kontekst? Der er et kæmpe potentiale og måske kan vi gøre mere?

Pia Buchardt, Aarhus 2017 – udlånt fra Aarhus Kommune:

Hvad tog du med dig fra oplægget?
- Det var super godt, fordi det var lidt deja-vu-agtigt. Jeg kunne genkende min egen generation. Jeg var studerende på dramaturgi i '76-'82, men vidste ikke hvad det skulle ende med. Vi skal blive ved med at tænke sådan. Vores universiteter bliver styret af det politiske system. Det er ikke længere den samme frihed.

Er der noget, der kan være med til at gøre vores uddannelser bedre?
- Når jeg læser beskrivelsen af dramaturgi-bacheloren bliver jeg lidt forstemt. Jeg mangler ord, der gør, at jeg kan se, at de er på højde med omverdenen. Det er som om den akademiske virkelighed har overtaget. Det kan vi måske ændre på nu. Det er hamrende relevant, at de studerende stadig kan komme ud i praktik, så teori og praktik til stadighed kan være på højde med den aktuelle virkelighed.

Medarbejdere, Videnudveksling
15210 / i29