Medarbejderstafet: Anne Marit Waade

Lektor i medievidenskab Anne Marit Waade arbejder for tiden bl.a. med genren Nordic Noir. I sin forskning er hun især optaget af stemninger og steder i tv-drama og rejseserier - og turismen, der knytter sig til tv og film. For filmturister er steder meget vigtige, og Anne Marit fortæller også om sin egen tur til en særlig skov i New Zealand.

14.03.2018 | Johanne Vejrup Nielsen

Anne Marit Waade (Foto: Johanne Vejrup Nielsen).

Anne Marit Waade (Foto: Johanne Vejrup Nielsen).

Navn og titel: Anne Marit Waade, lektor i medievidenskab
Afdeling: Medievidenskab og Journalistik

Hvad er dit overordnede forskningsområde?

- Jeg arbejder med medier og steder på forskellige måder. Bl.a. kigger jeg på steder i rejseserier og rejsejournalistik eller i tv-drama. Det kaldes også mediegeografi, og det er et tværfagligt felt, hvor geografer og medieforskere arbejder sammen. Man kan kigge på det lokale produktionssted og fx spørge: ”Hvad betyder det, at vi har spil-, tv- og filmproduktion her i Aarhus og i regionen?” En anden del af det er at kigge på, hvordan stederne udspiller sig på film og i tv-dramaserier. Jeg kombinerer typisk empiriske produktionsstudier og location-studier med tekstanalyse.

- En genre af stedsspecifikke serier, som jeg har arbejdet med, er rejseprogrammer. Der produceres ikke så meget nyt i dansk sammenhæng, men for 10 år siden var der mange. Jeg har også arbejdet med og undervist i markedsføring af film og tv samt medieproduktion.

- Nu har jeg et stort forskningsprojekt om dansk tv-drama og om, hvordan det eksporteres til udlandet. Inden for det emne har jeg lige skrevet en bog sammen med min kollega Kim Toft Hansen på Aalborg Universitet, der hedder ”Locating Nordic Noir”. Den handler om, hvilken betydning stederne spiller i nordiske krimiserier.

- En af idéerne i Nordic Noir er det nordiske, lidt kolde, barske vinterlandskab og klimaforhold. Den danske serie Forbrydelsen var med til at præge selve betegnelsen Nordic Noir med dens karakteristiske dystre lyssætning, melankolske karakterer og regntunge november. Inden for de seneste år, er der desuden dukket en række krimiserier op med sneklædte bjerge og arktiske landskaber fra Norge, Island og Sverige. Nordic Noir handler selvsagt ikke kun om landskaber og klima, men også om brutal kriminalitet, almindelige mennesker og deres sociale og emotionelle relationer samt køn, magt og politik. Desuden bygger Nordic Noir på den store internationale interesse, der findes lige nu, for det nordiske. Det gælder både kultur, ”hygge”, design, natur og velfærdssamfund, noget der direkte eller indirekte tematiseres i krimiserierne.

Fortæl om en ting fra dit kontor:

- Den her kogle er fra Wellington i New Zealand. Den er fra et træ, hvor en af scenerne i ”Lord of the Rings” er indspillet. Jeg har valgt den, fordi jeg arbejder med filmturisme, som ligger i forlængelse af hele min interesse for steder. Masser af især unge mennesker valfarter til New Zealand og går i fodsporene på Frodo, og de tager ud til ”Middle Earth” eller på walks i Wellington.

"Det er præcis det samme træ, der er med i filmen, og det er netop noget af det, der fascinerer filmturisterne."

- Koglen er fra en park lidt uden for byens centrum, hvor vi var 20-25 mennesker, der blev fragtet rundt i en bus på en 3-timers tur. Vi fik nogle af indspilningsstederne at se, og så skulle vi selv spille nogle af scenerne. I scenen med det her træ sidder Frodo og hans venner med et lille bål og steger nogle pølser på en pande. Én sidder oppe i træet og én nede ved bålet, og så skulle vi spille den scene og kunne tage billeder af hinanden.

- Det er præcis det samme træ, der er med i filmen, og det er netop noget af det, der fascinerer filmturisterne; at stå i det vejkryds eller kigge ind i det hus, hvor tingene faktisk er foregået. Der er et skin af noget rigtigt og autentisk, som du kan genkende fra filmen eller tv-serien. Der er tusindvis af mennesker på sådan nogle ture i Wellington hver dag.

- Jeg var filmturist i Wellington en uge efter premieren på den første ”Hobbitten”-film, så hele byen var pyntet til filmpremiere med bannere og skilte. Og rullebåndet i lufthavnen, hvor kufferterne kommer ud, var lavet som en hobbithule. Air New Zealand er en af Peter Jacksons samarbejdspartnere, og de har været med til at udvikle den her filmturisme-branche i New Zealand på en helt særlig måde.

Hvad optager dig mest i dit arbejde for tiden?

- Lige nu er jeg ved at forberede et ph.d.-kursus på Vestkysten. Der kommer 25 ph.d.-studerende fra Danmark, Norden og resten af verden på et 5-dages intensivt kursus, hvor vi skal arbejde med mood boards som visuel designmetode i forskning, men også i kreative produktioner. Fx bruger designere og scenografer mood boards der kan omfatte, billeder, farver, mønstre, tekstiler etc. når de er ved at udvikle visuelle idéer. Det er ofte fysisk, hvor de laver en tavle eller bog, hvor de samler materiale og sætter det op mod hinanden og kigger på farve eller design. Men der findes også digitale mood boards, fx på Pinterest, som almindelige mennesker bruger. Ph.d. kurset rummer en åben og kreativ måde at samarbejde på, på tværs af discipliner og kulturer.

  "På ph.d.-kurset vil vi tage ordet ”mood” alvorligt, for det handler ikke kun om design og mønstre, men også om stemning. Kan vi skabe visuelle udtryk, der giver en særlig stemning? Kan vi lade os inspirere af den stemning, der findes i kystlandskabet?" 

- Jeg glæder mig rigtig meget til det, og lige nu er jeg ved at finde overnatning til 30 mennesker. Der er noget logistisk og praktisk arbejde i at finde ud af, hvordan økonomien kan hænge sammen, så de ph.d.-studerende har råd til at være med. Det er ikke almindeligt at ph.d.-studerende i andre lande har så mange penge til at betale for den type ph.d.-kurser, så nogle af dem skal betale selv.

- Vi har kørt noget tilsvarende tidligere, bl.a. var vi på NorthSide med 25 ph.d. studerende, der arbejdede med visuel etnografi. Nu tager vi til vestkysten, fordi jeg er involveret i et innovationsprojekt derude, hvor vi skal udvikle idéer til nye former for turisme og tiltrække nye grupper af turister. Ringkøbing-Skjern Kommune er involveret i et projekt med Filmbyen hvor de udvikler stedsspecifikt tv-drama, og jeg følger processen og skal være med til udvikle turisme i den forbindelse. Og det begynder vi allerede så småt på nu, 2-3 år inden serien er færdig.

- På ph.d.-kurset vil vi tage ordet ”mood” alvorligt, for det handler ikke kun om design og mønstre, men også om stemning. Kan vi skabe visuelle udtryk, der giver en særlig stemning? Kan vi lade os inspirere af den stemning, der findes i kystlandskabet? Og hvad er stemning i sådan en sammenhæng? Konkret for de tv-drama-serier, der skal indspilles derude, er det naturen, havet, vinden og lyset og mørket – alle de her naturlige elementer – der er med til at skabe det særlige ”mood”.

Stafetspørgsmål fra Claus Toft-Nielsen: Som programleder for forskningsprogrammet Cultural Transformations har du haft kontakt med og samarbejder med en masse forskellige forskere i de mange forskningsgrupper, som er tilknyttet det program. Hvilken indflydelse har det arbejde haft på din egen forskning og dine forskningsmæssige interesser?

- Det har ikke haft direkte indflydelse på mine forskningsidéer, men det har været meget givende at kunne lære folk at kende – og lære deres forskning at kende. Jeg får et overblik over, hvad der rører sig, og hvilke energier og idéer, der bobler rundt omkring. Det har været ekstremt spændende at få lov til at følge, og det har indirekte også været med til at påvirke og forny nogle af mine egne tanker - at kunne se tingene på en ny måde, så man ikke ligesom sidder fast i de samme ting hele tiden.

"Det har været meget givende at kunne lære folk at kende – og lære deres forskning at kende. Jeg får et overblik over, hvad der rører sig, og hvilke energier og idéer, der bobler rundt omkring."

- Helt konkret får jeg lov til at læse forskningsansøgninger og udkast til artikler, bogforslag osv. Så jeg får snust til noget helt ny og nytænkende forskning. Og noget, jeg har sat rigtig stor pris på, er at få lov til at være med til at drøfte nye forskningsgrupper. I vores program er vi mere end 50 forskere nu, og vi har sagt til gruppen: ”Hvis du har nogle idéer, som du gerne vil udvikle sammen med nogen, så lav en forskningsgruppe”. Det kan være med det formål læse op på et felt, at lave en ansøgning, at publicere, eller at arrangere en konference. Så vores forskningsgrupper er tænkt som spydspidser inden for nye forskningsfelter, som vi kan være med til at udvikle.

- Vi har bl.a. grupper, der arbejder med f.eks. fankultur, seksualitet, praksisbaseret forskning, future making, kreative industrier, deltagelseskultur, sorg og dødspraksisser samt medier og sygdom. Jeg har haft et stort ønske om at være med til at facilitere forskningsgrupperne, så de kan vokse og blive stærke og nå de ting de gerne vil. Det har været vores ønske fra begyndelsen med forskningsprogrammet, at det skulle være med til at facilitere alle nye initiativer og mindre grupper. Hvis vi skal mødes alle sammen, skal det være noget der har en bred appel, f.eks. skriveophold, studierejse, eller et seminar med et tema der går på tværs af flere af vores forskergrupper, f.eks. agens, memory, deltagelseskultur. Det daglige forskningsengagement derimod, ligger i de mindre forskergrupper. Dette giver mening for os, både fordi vi er så mange forskere, og fordi vi fysisk er placeret på flere forskellige afdelinger.

Medarbejdere
15210 / i29