Medarbejderstafet: Louise Ejgod Hansen

Louise Ejgod Hansen er lektor i dramaturgi. De sidste seks år har hun beskæftiget sig med kulturpolitisk forskning, og så er hun den førende danske ekspert inden for publikumsudvikling. I december 2018 afsluttede Louise arbejdet med at evaluere kulturhovedstaden Aarhus 2017, som hun har arbejdet på siden 2013. Læs hvordan arbejdet med evalueringen har været, og hvilke udfordringer Louise og resten af teamet stødte på undervejs.

29.01.2019 | Cecilie Horup Hansen

Louise Ejgod Hansen. (Foto: Cecilie Horup Hansen)

Navn og titel: Louise Ejgod Hansen, lektor i dramaturgi     
Afdeling: Dramaturgi og Musikvidenskab

Hvad er dit forskningsområde?

- Jeg plejer at sige, at jeg er kulturpolitisk forsker. Det betyder, at jeg overordnet forsker i hvorfor vi støtter kunst og kultur, hvordan vi støtter det, og hvad der kommer ud af det. Det er meget karakteristisk for min kulturpolitiske forskning, at den ofte sker i samarbejde med eksterne partnere. Typisk får jeg en henvendelse fra en aktør, der har et videns- eller analysebehov, som vi sammen finder ud af, hvordan mit arbejde kan bidrage til at dække.

- I kraft af at jeg er på dramaturgi, har jeg i perioder haft meget fokus på scenekunst, men jeg har også arbejdet en del med børnekultur og kultur særligt henvendt til børn. Jeg har lavet en masse publikumsundersøgelser og beskæftiget mig meget med publikumsudvikling, hvor jeg godt må få lov at kalde mig selv den førende danske ekspert. Publikumsudvikling var et felt, jeg begyndte at beskæftige mig med, da det var meget nyt i Danmark. Det handler i korte træk om at trække flere og flere forskellige folk til de offentligt støttede kulturtilbud. Det kan både være, at man ønsker at øge volumen, men i mindst lige så høj grad at man arbejder med at nå ud til nogle af de grupper, som ikke at sig selv benytter sig af teatre, museer og så videre.

- De sidste seks år har jeg været forsknings- og indtil 2018 projektleder for evalueringen af kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017. Evalueringen af Aarhus 2017 har været et kæmpeprojekt. Det har indimellem været rimeligt udmattende, og lige nu er jeg glad for, at vi er kommet godt ud på den anden side. Samtidig har det også været sjovt at få lov til at samarbejde, at arbejde tværfagligt og at udvikle og gennemføre en evaluering af et så omfattende projekt. Det har ikke kun handlet om kultur i snæver forstand, men også om, hvilken rolle kultur kan spille i forhold til f.eks. byudvikling, turisme og branding. Vi har set på et bredere perspektiv end det rent økonomiske udbytte.

- Lige nu har jeg forskningssemester og arbejder på en række mindre eksterne projekter. Et af dem er Alkymistens Laboratorium, som er en udstilling på fire museer. Den er primært henvendt til familier og især børn. Jeg har lavet workshop med en skoleklasse på Vendsyssel Kunstmuseum, som var inde og se udstillingen for herigennem at undersøge deres oplevelse af udstillingen. I forlængelse heraf, skal jeg lave undersøgelser med det museumsfaglige personale, der står bag udstillingen. Det er for at få deres erfaringer med, om hvordan det har været at lave den type udstilling, som er meget sanselig og skabt af en kunstner til fire museer. Det munder ud i en rapport om den professionelle erfaring af projektet og publikumserfaring med udstillingen. 

Fortæl om en ting fra dit kontor:

- Jeg har spekuleret meget på, hvad jeg skulle tage fat i. Jeg har valgt at tage fat i evalueringen af Aarhus 2017. Det har jeg valgt fordi, det er resultatet af seks års arbejde og af en kollektiv arbejdsproces, hvor vi er mange, som har bidraget. Jeg synes, det har været enormt spændende at få lov at arbejde i et team, og så er det en evaluering, der har været meget opmærksomhed på. Vi fik lov at præsentere den under fuldt professionelle konferencerammer den 10. december 2018. Der var 200 mennesker i aulaen, kulturministeren åbnede konferencen, borgmesteren kiggede forbi og stort set den samlede danske presse var interesserede i det. Det synes jeg, vi i teamet kan være stolte af, at vi kunne gøre. I universitetsregi synes jeg, vi kan være stolte af at kunne levere et eksternt samarbejde i det format. Vores evaluering lægger primært vægt på, hvad der kom ud af Aarhus 2017, men for at kunne sige noget om det, har vi også set på processen.

Hvad optager dig mest i dit arbejde fortiden?

- Jeg er i en overgangsperiode lige nu. Vi afsluttede Aarhus 2017 i december 2018, og i forlængelse af det skal vi arbejde med at udvikle et Center for Kulturevaluering. Centret skal bygge videre på de erfaringer, vi har med kulturhovedstadsevalueringen. Det er spændende at se, hvad det kan blive til, når det ikke omhandler ét stort projekt men flere sideløbende mindre og mellemstore projekter. Det optager mig selvfølgelig rigtig meget.

- Centret skulle gerne komme til at spille en rolle som ’vidensleverandør’ i de kulturpolitiske processer. Danmark står ikke særlig stærkt på viden inden for det kulturpolitiske, når man sammenligner med de andre nordiske lande. En lang række aktører har efterlyst, at vi i Danmark er stærkere på det felt. Der synes vi, at vi har noget at byde på med de erfaringer og analyser, vi har efter Aarhus 2017.

- Centeret er i en opstarts- og udviklingsperiode lige nu, men der er allerede små projekter, der er faldet på plads, en række projekter under opsejling og henvendelser om samarbejder. 

Stafetspørgsmål fra Lone Koefoed Hansen: ”Du forskede jo i Aarhus2017 som kulturpolitisk satsning. Hvad er udfordringerne ved at lave forskning i noget, som både er så stort og så kortvarigt?”

- Jeg har været i gang siden 2013, så jeg synes jo ikke, det har været kortvarigt. Det er snarere midlertidigheden, der har været en udfordring. Fonden Aarhus 2017, som stod bag kulturhovedstadsprojektet, var næsten lukket, da vi præsenterede evalueringen. Det var en midlertidig organisation, som skulle gennemføre kulturhovedstadsprojektet, og når året var omme, så gik fonden i gang med at afvikle sig selv. For mig er der en kortvarighed i, at vi allerede skulle præsentere analyserne et år efter.

- Den største udfordring ved, at det var så stort et projekt, har været mængden af interessenter. Der har været en fond, 19 kommuner, en region, et helt kulturliv og en masse borgere, der har en mening om det. Der er mange forskellige perspektiver, som man på den ene side skal lytte til, men også turde hæve sig op over og positionere sig et sted, hvor man tør konkludere noget, velvidende, at der altid er nogen, som har oplevet det anderledes. Evalueringen af Aarhus 2017 var et strategisk samarbejde mellem universitetet og fonden. I samarbejdet lå der, at vi skulle evaluere, lave fire konferencer, igangsætte tilknyttede forskningsprojekter og involvere studerende. Udfordringen her har især været at skabe interesse for projektet på tværs af forskellige fagligheder og discipliner på universitetet.   

Medarbejdere
15210 / i29