Medarbejderstafet: Mads Rosendahl Thomsen

I denne udgave af medarbejderstafetten fortæller professor MSO i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen om forskningen i verdenslitteraturen, der ikke lige sådan lader sig indfange, og som er afhængig af gode oversættere for ikke at blive 'lost in translation'.

07.08.2017 | Helle Breth Klausen

Mads Rosendahl Thomsen (Foto: Helle Breth Klausen) - klik på billedet for at se en større version.

Navn og titel: Mads Rosendahl Thomsen, professor MSO i litteraturhistorie

Afdeling: Litteraturhistorie og Retorik

Hvad er dit forskningsområde?

- Helt bredt er mit forskningsområde litteraturhistorie. Mere konkret har jeg beskæftiget mig meget med verdenslitteratur og den måde, hvorpå den kulturelle globalisering har ændret forskningsfeltet. Og så arbejder jeg med digitalisering, blandt andet fordi studiet af verdenslitteraturen har fået nogle nye muligheder på grund af digitalisering. Min titel som professor MSO dækker i forlængelse heraf over, at jeg skal være med til at udvikle brugen af digitale ressourcer i mit fag.

- Noget andet, jeg forsker i, som ikke rigtigt passer naturligt ind i verdenslitteraturen, men som jeg dog også forsøger at gøre verdenslitterært, er ideen om menneskets fremtid. Mens jeg var i gang med en masse andre projekter om verdenslitteratur omkring 2007-2008, var der noget, der måtte undersøges – spørgsmålet om, hvad teknologien kan gøre ved mennesket. Og hvad er det for nogle fortællinger, vi har om menneskets fremtid? Det blev til en bog om det posthumane og sidenhen til et kollektivt forskningsprojekt, Posthuman Aesthetics. Så jeg har både en interesse for det posthumane og teknologiens indvirkning på mennesket – og hvordan det bliver repræsenteret i litteratur og film.

Fortæl om en ting på dit kontor:

- To ting: Den ene er en lille basketballkurv, der står i min vindueskarm. Og den anden er en gulgrøn sofa lige inden for døren. Sofaen er fra 1930 og stammer fra min kones familie fra Mejerigården i Heerup. Den er ved at være slidt, men den holder sig egentlig godt. Det er ikke, fordi jeg sidder ret meget i den, men jeg kigger tit over på den, og mange gæster sætter sig i den og bliver overrasket over, at der står en blød, indbydende sofa, som man kan sætte sig i. Så den er med til at skabe en god stemning og har en rar farve.

- Basketballkurven skal nævnes, fordi jeg interesserer mig for basket. Jeg spiller og træner selv, og mine børn spiller også. Kurven er en lille reminder om, at det også er en del af mit liv. Så selvom bøger fylder meget, er det hyggeligt med kurven i vindueskarmen.

Hvad optager dig mest i dit arbejde for tiden?

Institute for World Literature, 2017- Der er to ting, der knytter sig meget sammen, som optager mig for tiden. Den ene er, at jeg har undervist i et forløb om litteratur og migranter på Institute for World Literature her i sommeren i København i samarbejde med Harvard University og Københavns Universitet. Meget af materialet havde jeg allerede prøvet af på vores lokale studerende, men jeg var meget spændt på, hvordan et ekstremt multikulturelt hold med 25 studerende fra alle verdensdele ville reagere på det. Både sommerskolen i sin helhed med 130 deltagere fra 34 nationer og mit eget kursus gik rigtig fint. En uvant intens juli måned, men bestemt det hele værd. (Se foto til højre)

Det andet er et bogprojekt om verdenslitteratur, metode og teori, som jeg i samarbejde med Stefan Helgesson fra Stockholms Universitet skal aflevere til Routledge næste sommer.

Stafetspørgsmål fra Merete Birkelund: ”Hvilken betydning har oversættelse for litteraturforskere? Og hvilken betydning har oversætteren for verdenslitteraturens status og udbredelse?”

- Oversættelse er en forudsætning for, at der kan findes en verdenslitteratur, og oversætteren har en enorm betydning. Vi har heldigvis nogle dygtige og langtidsholdbare oversættere herhjemme, som i mange år har været en berigelse for den danske litteratur – Thomas Harder, Claus Bech, Niels Brunse, Lars Bonnevie, Lene Waage Petersen, Karsten Sand Iversen og en række flere. De har alle en vilje til at gå helt ind i værket og forstå det. Og så har de en evne til at gennemføre en konsekvent strategi for deres oversættelser. Dertil kommer modet til at insistere på, at ’det her er den oversættelse, jeg har valgt’. Samtidig handler det også om at kunne håndtere mange af de problemer, der opstår undervejs. Et eksempel er Karsten Sand Iversen, der for nylig oversatte Ulysses, der er fuld af ordspil og som ikke bare lige lader sig gengive. Det betyder rigtig meget, at man har en god oversætter.

- Den der forudsigelse, der går på, at ’nu læser vi alle på engelsk og har ikke brug for oversættelse’ – det er der ikke noget, der tyder på er sandt. Og derfor skal det oversættes ordentligt. Som en af de toneangivende forskere inden for feltet, David Damrosch fra Harvard University, siger: ”Verdenslitteratur er litteratur, der vinder ved oversættelse”. Det vinder ved, at værket bliver større ved at eksistere i flere versioner. Men det er også en tilgang til litteraturen. At man insisterer på at have et rum, hvor man læser på tværs af nogle grænser på en anden måde, end man ellers ville have gjort.


Mads Rosendahl Thomsen sender stafetten videre til Christian Ulrik Andersen, lektor i informationsvidenskab.

Find de første 5 afsnit af IKK's Medarbejderstafet her

Medarbejdere
15210 / i29