Medarbejderstafet: Stine Liv Johansen

Lektor ved Center for Børns Litteratur og Medier Stine Liv Johansen giver i denne udgave af medarbejderstafetten et indblik i sin forskning i børns brug af medier i deres hverdag. Og så forklarer hun, hvordan en planche med træpinde er med til at minde hende om, hvad der er vigtigt i hendes forskning.

25.01.2018 | Helle Breth Klausen

Stine Liv Johansen (Foto: Helle Breth Klausen).

Navn og titel: Stine Liv Johansen, lektor ved Center for Børns Litteratur og Medier
Afdeling: Litteraturhistorie og Retorik

Hvad er dit forskningsområde?

- Helt grundlæggende forsker jeg i børns brug af medier i deres hverdag. Mit udgangspunkt er altid børnene – og i højere grad efterhånden også de unge. Mit indledende spørgsmål i forskningsprojekter er ofte: Hvad er det, brugerne (børnene) gør? Og så er det det, der afgør, hvilke medier og platforme jeg ser på.

- Jeg arbejder primært med det, der ligger uden for de institutionelle kontekster, hvilket vil sige det, som børn og unge gør, når de selv får lov til at bestemme. Jeg er mere interesseret i det, børnene lader sig underholde af, og i mindre grad interesseret i det, de bliver bedt om at lære noget af. Ofte kredser min forskning sig derfor om fritids- og legekultur, og særligt leg er et vigtigt emne for mig.

- Og så består min opgave som forsker i børns brug af medier i øvrigt også i at give kontekst og nuancer til nogle af de debatter, som nogle gange er barske og meget sort/hvide. For eksempel debatten om brugen af mobiltelefoner i skolen, som meget hurtigt bliver til et spørgsmål om forbud. Her synes jeg, det er vigtigt at nuancere og tale om mere eller mindre hensigtsmæssig brug og om skolens rolle i forhold til det, vi kan kalde ‘digital dannelse’. 

Fortæl om en ting på dit kontor:

- Jeg har valgt at fremhæve en planche med ‘pindepistoler’, som hænger her på mit kontor. Det har jeg, fordi den minder mig om, at vi skal huske at tage børns udtryk alvorligt, og at børn altså stadig er sådan nogle, der roder rundt ude i skoven og samler på pinde, der ligner pistoler.

- Planchen er også en påmindelse om, at vi skal være mindre optagede af, om noget er digitalt eller analogt, fordi det er vigtigere at forholde sig til, om man kan lege med det, og om det er sjovt. Det er vigtigt at huske på, at det ene – det analoge – ikke holder op med at være relevant, fordi der introduceres et nyt – digitalt – legetøj. Legen kan fortsætte på tværs af analoge og digitale elementer. Samtidig behøver det ikke at være nyttigt; noget, børn lærer noget af. For at lege med noget, der ikke er nyttigt, er noget af det, der gør dem til mennesker.

Hvad optager dig mest i dit arbejde for tiden?

- Lige nu er jeg meget optaget af YouTube, som rigtig mange børn bruger meget tid på. Særligt er jeg interesseret i en 8-årig pige, Naja Münster, der er blandt de mest populære youtubere i Danmark. Jeg undersøger, hvad det er for et barn, der træder frem på hendes kanal, og hvad man som barn kan få ud af at følge hende. Det interessante ved YouTube er, at platformen både rummer reception og produktion – man kan se, men også selv producere og uploade en video. For de børn, jeg har interviewet som en del af forskningsprojektet indtil nu, handler det blandt andet om muligheden for selv at producere indhold. Og så handler det om at øve sig og blive dygtig til noget – eksempelvis at redigere, hvilket er en kompetence, der ikke bliver lagt så megen vægt på i skolen. Samtidig føler børnene, at de på YouTube kan bestemme selv. Her bliver der ikke talt ned til dem, fordi det ikke er voksne, der formidler til børn. På YouTube kan man være sig selv og få lov til at gøre det, man har lyst til. Her er også plads til de mere mørke sider af ungdomslivet.

Stafetspørgsmål fra Yasmin Marie Jensen: “Hvad er det mest interessante ved at arbejde med og forske i børns litteratur og medier? Har feltet udviklet sig meget inden for de sidste 5 år?”

- Noget af det mest interessante ved at arbejde med børns litteratur og medier er, at det er et felt, der flytter sig hele tiden, og som i løbet af de senere år har flyttet sig fra tv som det primære medie til sociale og mobile medier.

- Helt konkret har vi måttet tage konsekvensen af, at det er et felt i konstant udvikling, ved at ændre navnet på det center, jeg er tilknyttet. Tidligere hed det ‘Center for Børnelitteratur’, men i dag hedder det ‘Center for Børns Litteratur og Medier’, fordi det er mere dækkende. Det giver ikke længere mening at skelne skarpt mellem, hvornår noget er medier, og hvornår noget er litteratur. Det blander sig sammen, og mit arbejde med Nina Christensen, som er centerleder for Center for Børns Litteratur og Medier, udsprang af en fælles interesse for iPad’en som platform. Vi begyndte at interessere os for, hvordan tingene ligner hinanden – i stedet for at kigge på, hvordan de adskiller sig fra hinanden.

- Jeg regner ikke med at blive arbejdsløs lige foreløbig. Der er hele tiden noget at tage fat på – en ny tendens eller nogle nye mønstre, der tegner sig.


 Stine Liv Johansen sender stafetten videre til lektor i Nordisk Sprog og Litteratur Claus Toft-Nielsen.

Medarbejdere
15210 / i29