- ”Jeg skal forske i tomrummet som et markant visuelt fænomen og modernitetstegn med afsæt i dansk/nordisk maleri fra anden halvdel af 1800-tallet. Med tomrum mener jeg proto-abstrakte dele i motivernes baggrunde, som vibrerer mellem materialitet og immaterialitet, mellem repræsentation og abstraktion og mellem rum og flade, og som i varierende grad strider mod at underordne sig motivernes figurer og handling." 

- ”Når jeg skal forklare, hvad mit projekt går ud på til en familiefest, siger jeg, at jeg skal forske i alle de dele af billederne, hvor der ikke ”foregår” noget."

- ”Hvis man vil vide mere, kan jeg anbefale at læse den tyske kunsthistoriker Wolfgang Kemps artikel ”Death at work: A Case Study on Constitutive Blanks in Nineteenth-Century Painting” (oversat af Raymond Meyer og publiceret i Representations, no. 10, Spring, 1985, pp. 102-123). Eller den østrigske kunsthistoriker Raphael Rosenbergs afsnit ”Vom monochromen Bildwitz zur Parodie abstrakter Kunstwerke in Karikaturen des 19. Jahrhunderts” i Turner – Hugo – Moreau: Entdeckung der Abstraktion fra 2007 (s. 295-304)."

- "Jeg skal forske i at udvikle et analyseapparat til affektive dramaturgier, der kan gøre en række divergerende affektopfattelser anvendelige for analysen af både kunstbåren, massemedial og internetrelateret kommunikation, ved hjælp af en teoretisk kobling mellem affektteori, systemteori og dramaturgi. Gennem en abstrakt systemteoretisk genbeskrivelsesteori er målet at gøre en række centrale modsatrettede affektteorier sammenlignelige og anvendelige i samme analyseapparat, der kan anvendes på også andre analyseobjekter end de snævert teaterrelaterede – som f.eks. Twitterprofiler eller TV-serier."

- "Når jeg skal forklare, hvad mit projekt går ud på til en familiefest, siger jeg at jeg forsker i følelser, stemninger og atmosfærer, og hvordan vi kan kortlægge, hvad de betyder, for hvordan vi oplever og forholder os til f.eks. teaterforestillinger, TV-serier eller Donald Trumps politiske kommunikationsstrategi."

- "Hvis man vil vide mere, kan jeg anbefale at læse antologien ’Structures of Feeling – Affectivity and the Study of Culture’ (De Gruyter 2015), som er redigeret af Frederik Tygstrup og Devika Sharma. Den giver et fint overblik over nogle nuværende affektteoretiske tendenser og dilemmaer, når man beskæftiger sig med kunst og kultur."

- ”Jeg skal forske i, hvordan forholdet mellem de musikalske koncepter rytmik og metrik afspejles i et kropsligt hierarki mellem hænder, fødder og stemmen, som vi fandt frem til ved et adfærdsforsøg, jeg udførte til mit speciale. Ved at bruge denne viden sammen med neurovidenskabelige metoder som fMRI-scanninger kan vi undersøge, hvordan rytmik og metrik bliver behandlet i hjernen, og om dette ændres ved en stigning i musikalsk kompetence. Det vil kunne vise os noget om, om de koncepter, vi kender fra musikteorien, har en kropslig forankring, og om der derved kan ses en sammenhæng mellem perception og adfærd."

- ”Når jeg skal forklare, hvad mit projekt går ud på til en familiefest, siger jeg som regel først ”sådan noget med musik og hjerne”. Derefter forklarer jeg, at jeg skal arbejde med, hvordan hjernen opfører sig, når vi spiller rytmer, og at det i sidste ende kan sige noget om, hvordan hjernen (måske) kan ændre sig, når vi bliver gode til noget."

- ”Hvis man vil vide mere, kan jeg anbefale at læse ”Musik på hjernen” af min hovedvejleder Peter Vuust. Her skriver han bl.a. om nogle af de forsøg, han har lavet, som mit eget projekt kommer til at tage udgangspunkt i."

- ”Jeg skal forske i den danske tradition for kreativ skriveundervisning, og hvordan undervisningen danner ramme for udviklingen af elevernes skrivning. I Danmark er skriveundervisning typisk tilrettelagt som læseundervisning, hvor man læser elevernes tekster i fællesskab. Jeg mener, at denne samtalebaserede læsemetode repræsenterer en særlig måde at læse og tale om litteratur på, som kan kaldes ”håndværkskritisk”, og at den interpersonelle læsesituation danner ramme for gruppekreativitet og en kollektiv læseevne, som virker ind på den enkeltes skrivepraksis. I projektet vil jeg undersøge, hvordan fælleslæsningen praktiseres på forskellige skoler, og hvordan elevernes kollektive læseevne og deres tekstmateriale udvikler sig i samspil med hinanden."

- ”Når jeg skal forklare, hvad mit projekt går ud på til en familiefest, siger jeg, at mit projekt handler om danske forfatterskoler, som i de seneste år er blevet helt vildt populære! Udbredelsen af kreativ skriveundervisning viser, at det at skrive langt fra er en ensom proces, og at det ligesom så mange andre ting er noget, der kan læres og trænes. Derfor er det interessant at se på, hvordan forfattere samarbejder om at blive bedre til at skabe litteratur. Jeg oplever faktisk meget tit, at dem, jeg snakker med, selv har gået på et skrivekursus eller kender nogen, der har. Så taler vi lidt om dét."

- "Hvis man vil vide mere, kan jeg anbefale at læse Teksten er til at tale om – Et nordisk seminar om skriveundervisning (2015), en seminarrapport redigeret af Christian Dorph og Pablo Llambías med bidrag af danske, norske og svenske skrivelærere."

- ”Jeg skal forske i, hvilken rolle kunsten og kunstnerne spillede i de afgørende år af 1800-tallet, hvor Danmark bl.a. mistede Norge, gjorde op med enevælden, blev udstyret med en grundlov og tabte Sønderjylland. I vores forskningsprojekt vil vi gerne undersøge, hvordan den nationalfølelse, vi i dag knytter til Guldaldermalerierne, blev skabt, og om vi gennem billederne genfortæller en nationsdannelseshistorie, der i samtiden var meget mere partipolitisk end folkelig. I mit delprojekt skal jeg læse en hel masse breve, som blev udvekslet mellem tidens kunstnere og politikere, for at prøve at forstå, hvordan de påvirkede hinanden."

- ”Når jeg skal forklare, hvad mit projekt går ud på til en familiefest, siger jeg, at jeg skal finde ud af, hvorfor vi danskere er så vilde med bøgetræer. Langt de fleste har heldigvis en mening om emnet ’national identitet’, så det er ikke svært at få en god snak sat i gang."

- ”Hvis man vil vide mere, kan jeg anbefale ”Politisering af det nationale? Billedkunstneriske og politiske agendaer omkring midten af 1800-tallet i Danmark” af Karina Lykke Grand og Gertrud Oelsner (Passepartout, årg. 18, nr. 35 (2014))."

- ”Jeg skal forske i digitale sexkrænkelser med fokus på ofrenes oplevelser og disses sammenhæng med de medier, krænkelserne har foregået på. Empiriindsamlingen skal afvikles som en række skriveworkshops, hvor ofre for digitale sexkrænkelser opfordres til at skrive om deres oplevelse."

- ”Når jeg skal forklare, hvad mit projekt går ud på til en familiefest, siger jeg, at det handler om digitale sexkrænkelser eller porno uden samtykke. Det der Emma Holten snakker om, du ved. De er faktisk noget, der desværre er ret udbredt i dag."

- ”Hvis man vil vide mere, kan jeg anbefale Emma Holtens oprindelige artikel og billedserie ”Samtykke” i Friktion. Det var med den, der for første gang blev sat fokus på digitale sexkrænkelser i Danmark."