- Jeg skal forske i, hvordan mellemøstlige samtidskunstnere beskæftiger sig med at indkredse den post-revolutionære tilstand i regionen, omsætte denne i et æstetisk sprog samt forhandle den nuværende, billedpolitiske situation igennem deres praksis.

- Når jeg skal forklare hvad mit projekt går ud på til en familiefest, siger jeg, at jeg beskæftiger mig med post-revolutionær kunst fra Mellemøsten – især Egypten og Syrien.

- Hvis man vil vide mere, kan jeg anbefale den fantastiske, egyptiske film ”The Last Days of The City” af Tamer El Said. I mine øjne et nøgleværk, når man taler om at forstå den post-revolutionære tilstand.

- Jeg skal forske i, hvordan designere kan bruge lyd som et designmateriale i designprocesser, herunder hvordan man kan kommunikere og anvende lyd som et materiale i udviklingen af IT-baseret design. Jeg stiller derfor spørgsmål såsom; hvordan kommunikere man en lydlig idé? Kan man lytte til en lydlig idé på forskellige måder? Hvordan kan man manifestere lydlig inspiration på en måde, så co-designere kan være med til at udvikle og forme idéen?

- Når jeg skal forklare, hvad mit projekt går ud på, til en familiefest, siger jeg: Du kender sikkert til udtrykket ’et MoodBoard’, altså sådan en collage af billeder, tekst, etc. som designere bruger til at manifestere deres inspiration og gøre den håndgribelig for andre. Jeg arbejder på en pendant til det, ’et SoundBoard’ og undersøger hvordan sådan et potentielt kunne se ud/lyde og bruges i praksis.

- Hvis man vil vide mere, kan jeg anbefale at man ser/lytter til ’McTrax: Play the Placemat’, der er en promotion-video for McDonalds, i samarbejde med designvirksomheden Novalia. I videoen kan man se et innovativt/kreativt design, der er udformet på baggrund af lyd som designmateriale.

- Jeg skal forske i social forandring og magtforhold i sociale konflikter i Frankrig og Danmark.

- Når jeg skal forklare, hvad mit projekt går ud på, til en familiefest, siger jeg, at jeg er interesseret i at finde ud af, hvordan noget der bliver sagt på et tidspunkt i løbet af en konflikt kan ændre ”tingenes gang”. Hvordan kan det være, at demonstranter i sociale konflikter nogle gange får deres sag igennem og andre gange ikke? Hvilken rolle har sproget i dén sammenhæng? Og hvad betyder det for en konflikt at staten griber ind på visse tidspunkter? Det er sådan noget, jeg er interesseret i.

- Hvis man vil vide mere, kan jeg anbefale at læse den franske sociolog Francis Chateauraynauds bog ”Argumenter dans un champ de forces” (2011) eller Alfredo Lescanos artikel ”El signo de polémica” (2016). Og ellers er man altid velkommen til at kigge forbi mit kontor og høre mere.

- Jeg skal forske i gotiske repræsentationer af rebelske slaver fra den jamaicanske og engelske trykkekultur i 1820’erne og 30’erne. Mit projekt går ud på at undersøge skildringer af slaveoprør på Jamaica i rejsebeskrivelser, politiske dokumenter, tidsskrifter, nyhedsartikler, prosa og lyrik fra den turbulente periode, der ledte op til juleoprøret på Jamaica i 1831-32 og ophævelsen af slaveriet i det britiske imperium året senere. Jeg er interesseret i forbindelserne mellem caribisk gotik, kolonialt slaveri og den liberale frihedstanke i overgangsperioden fra slavesamfund til kapitalistisk verdensmarked på Jamaica.

- Når jeg skal forklare, hvad mit projekt går ud på, til en familiefest, siger jeg, at jeg undersøger den populære gotiske genre, der med sine retoriske virkemidler og genkendelige motiver henvendte sig til en bred læserskare og derfor blev et effektivt våben i debatten for og imod slaveriets afskaffelse i første halvdel af 1800-tallet. På den ene side blev den gotiske retorik en måde at dæmonisere slaveoprør og revolution, og på den anden side blev genren brugt til at udstille slaveriet som en barbarisk institution.

- Hvis man vil vide mere, kan jeg anbefale at læse Lizabeth Paravisini-Geberts »Colonial and postcolonial Gothic: The Caribbean« fra The Cambridge Companion to Gothic Fiction.