AFLYST! Cecilie Ullerup Schmidt: Produktionsæstetik: teoretisering af den arbejdende krop i kunsten

Dagens Æstetiske Seminar er desværre aflyst pga sygdom, men vi vil forsøge at programsætte Cecilie Ullerup Schmidts forelæsning på et senere tidspunkt." "Unfortunately we have to cancel today's Aesthetic Seminar due to illness. We expect Cecilie Ullerup Schmidt's lecture to take place in the autumn in stead."

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 18. maj 2022,  kl. 14:15 - 16:00

Sted

Kasernen. Building 1584, Room 124

Feministiske kunstværker har siden 1970'erne gjort opmærksom på kunstnerens arbejdende krop. Værker af Mierle Laderman Ukeles og Yvonne Rainer eller kollektivt organiserede kvindeudstillinger i 1970'erne krævede en forandret fokus i den æstetiske teori, et skift fra receptionsæstetik til produktionsæstetik. Produktionsæstetik forholder sig til hvordan kunst er co-produceret af en omgivende socialitet og de økonomiske, temporale og institutionelle infrastrukturer, og komplicerer forestillingen om kunstnergeniet. Ved at flytte den analytiske undersøgelse og teoretiske interesse fra reception til produktion, fra sansning til skabelse, bliver den æstetiske teoris hjørnesten - talent, autonomi og skønhed - perifere. Når vi interesserer os for asymmetrier blandt arbejdende kroppe i kunsten, bliver vi opmærksomme på deres indbyrdes afhængighed. Kunstneren bliver en arbejder blandt andre arbejdere.

En produktionsæstetik – formuleret i vores historiske samtid – kræver, at vi tænker over og artikulerer kunstnerens materielle, relationelle og infrastrukturelle forhold, og den kræver derfor en vis grad af desinteresse overfor begavede talenter. Men hvis kunststøtten bygger på kunstneren som geni, kunstneren som en undtagelse, der er værd at støtte i samfundet, hvilke konsekvenser vil en produktionsæstetik så have for kulturpolitikkens ræsonnement?

Cecilie Ullerup Schmidt er adjunkt i Performance Studies and Moderne Kultur og co-leder i Ny Carlsbergfondets forskningscenter Kunst som Forum med base på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Hendes forskning er informeret af materialistisk feministisk teori, og hun undersøger, hvordan sociale, temporale og økonomiske forhold både politiserer kunstnerisk arbejde og skaber livsformer, særligt med fokus på kunstnerkollektiver. Seneste publikationer omfatter Everybody Counts. The Aesthetics of Production in Higher Artistic Education and Performance Art Collectives (2019) og "The Fall of Greatness: Toward an Aesthetics of Co-(re)production" (2021). c.u.schmidt@hum.ku.dk

Aesthetic seminar is organized by Morten Kyndrup and Jacob Lund
on behalf of School of Communication and Culture, Aarhus University

All are welcome