Formålet med håndbogen er at give forskere ved IKK et samlet overblik over, hvad der sker, når man modtager en ekstern bevilling, og hvor man som projektleder kan få hjælp. Håndbogen er tænkt som et arbejdsdokument, der løbende opdateres og revideres i forlængelse af input og tilbagemeldinger fra projektledere. Det er udformet som et opslagsværk, der kan give svar på de mest almindelige spørgsmål, men man er naturligvis altid velkommen til at tage fat på forskningskonsulent eller projektcontroller, hvis der er forhold, som ikke forklares her. Er der emner, der bør tilføjes eller tilpasses i projekthåndbogen, er man ligeledes meget velkommen til at kontakte forskningskonsulenten (hbk@cc.au.dk).