Forskningsorganisering

Instituttets forskning er præget af en stor og vital diversitet: en bred vifte af forskningsfelter og forskningspraksisser spændende over såvel individuelt arbejdende med markant forskningshøjde som dagsordenssættende enkelt- og tværfaglige grupper, medlemmer af nationale og internationale netværk, finansiering via basismidler såvel som eksterne kilder, grundforskning såvel som anvendt forskning.  

Forskningsorganiseringen skal give plads til og anerkende den diversitet, der præger IKK’s forskningspraksisser og forskningsfelter. Samtidig skal organiseringen bidrage til at realisere instituttets strategiske mål. Forskningsorganiseringen beskrives i notatet "Forskningsorganisering ved IKK"

For at sikre forskningens synlighed og rådgive ledelsen om de væsentligste forskningsprioriteringer, herunder fordelingen af de budgetsatte midler, er der på instituttet nedsat et forskningsudvalg. Forskningsudvalget rådgiver og bistår institutlederen, der som overordnet forskningsleder har ansvaret for instituttets forskningsstrategi og -produktion. Forskningsudvalget ledes af viceinstitutleder i tæt samarbejde med institutlederen og består derudover af forskningsprogramlederne, lederne af de tre forskeruddannelsesprogrammer samt en repræsentant for hvert af de to tværgående forskningsprogrammer på Arts. Forskningsudvalgets kommissorium og sammensætning kan findes her.

Læs mere her:

Notat: Forskningsorganisering ved IKK

Årshjul for forskningsudvalgsmøder