Det vigtigt, at man som medarbejder er meget opmærksom på, hvorvidt en henvendelse er en reel aktindsigt. En aktindsigt kan være formuleret på mange forskellige måder.
Herunder finder du et par anonymiserede realistiske eksempler:
"Vi vil gerne bede om en oversigt over, hvilke samarbejder AU har med XXXX-industrien i Danmark, herunder en oversigt over samarbejder mellem AU og virksomhederne XXX, XXX og XXX. Vi vil gerne vide hvilket fakultet/institut/center/enhed på AU samarbejderne hører under, og hvem der er ansvarlig for samarbejdet hos AU. Derudover, hvis samarbejdet indebærer økonomisk støtte el. lign, vil vi gerne bede om beløbets størrelse."
"Jeg har lige to sager, som jeg håber du kan hjælpe mig med eller alternativt henvise til rette vedkommende. Jeg vil gerne have tilsendt jeres seneste APV´er, både den fysiske og psykiske, da jeg arbejder med en artikel, som omhandler XXXX."
"Hi, my name is XXX, I am a reporter for XXX. I hope you're well. I'm looking into how XXXX sponsor academic research and universities, but I can't quite find information about Aarhus University's donors... Is there such a list online? Can you tell me if Aarhus University receives any money/grant/funds/contracts from XXX, XXXX, or XXX? I'm particularly interested in sponsorship at the School of Communication and Culture."
Enhver har ret til at søge om adgang til dokumenter og oplysninger hos offentlige myndigheder, herunder Aarhus Universitet. Formålet med aktindsigt er at skabe åbenhed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning.
Det er meget vigtigt, at medarbejdere, der har modtaget en forespørgsel om aktindsigt STRAKS efter modtagelse videresender eventuelle anmodninger til instituttets sekretariatsleder.
En anmodning om aktindsigt skal behandles og besvares senest 7 arbejdsdage efter modtagelsen. Ferieafholdelse er IKKE en lovlig begrundelse for udsættelse af svarfristen.
Kontakt IKK's sekretariatsleder, som sørger for, at ledelsessekretariatet leverer teknisk og administrativ bistand ift. Workzone (fremsøgning af eksisterende dokumenter og oprettelse af sag) samt bearbejdning af materiale.