Trivsel og psykologisk tryghed
Trivsel i din arbejdsdag
Det psykiske arbejdsmiljø
Et godt psykisk arbejdsmiljø er en afgørende forudsætning for tilfredshed og trivsel på arbejdspladsen.
Det er Aarhus Universitets mål at udvikle og fastholde et sundt og godt arbejdsmiljø for alle ansatte på universitetet. Oplever du psykisk overbelastning, stress, krænkende adfærd eller andet, som påvirker din trivsel, kan du finde hjælp og vejledning her på siden.
På AU accepterer vi ikke krænkende adfærd - dvs. mobning, seksuel chikane, vold og diskrimination i alle former. Alle, der har deres daglige gang på universitetet, har ansvar for, at krænkende adfærd ikke forekommer.
Læs om psykisk arbejdsmiljø på AU her.
Hvad er psykologisk tryghed?
Psykologisk tryghed Psykologisk tryghed handler om troen på, at man ikke bliver ydmyget eller straffet, hvis man taler om fejl, tvivl, spørgsmål, uenighed, ideer mm. Det er udtryk for en gruppenorm, som i større eller mindre grad kan præge en arbejdspladskultur, og den udvikles gennem vores daglige samarbejde og kommunikation med hinanden – altså i vores daglige arbejdsliv.
Læs mere om psykologisk tryghed her
Personlige relationer
På IKK ønsker vi at sikre de bedst muligt rammer for et tillids- og respektfuldt arbejds- og studiemiljø, hvor der ikke opstår tvivl om habiliteten.
Institutledelsen og APV-følgegruppen tilslutter sig fuldt ud AU’s retningslinjer for personlige relationer og har suppleret disse med:
Det daglige arbejdsliv på AU
Normerne for det daglige arbejdsliv på Aarhus Universitet er, at universitetet og alle ansatte:
- Respekterer og understøtter ytringsfrihed og forskningsfrihed
- Bidrager til at skabe åbenhed, tillid og rettidig kommunikation på alle niveauer
- Har god ledelse og gode kollegiale relationer i hverdagen
-
Respekterer balancen mellem arbejds- og privatliv
- Bidrager til et sammenhængende og samarbejdende universitet
- Udviser gensidig respekt og ordentlighed
- Værdsætter mangfoldighed blandt kolleger
- Prioriterer personlig og faglig udvikling
Arbejdspladskultur på AU
Krænkende adfærd
3. oktober 2023
Klumme af
Fællestillidsrepræsentant for VIP og AC-TAP på IKK
Klumme om krænkende adfærd - Oktober 2023
Vi vil her sætte fokus på, hvordan vi arbejder med at skabe et psykologisk trygt arbejdsmiljø. Ligesom mange andre steder i samfundet er vi lige nu optagede af at få skabt en samtale om, hvad krænkende adfærd egentlig er i forskellige situationer og at finde ud af, hvordan vi skal reagere, når det sker.
Vi gør os ingen illusioner om, at vi med dette lille indlæg får fikset alle svar og lavet de regler, der skal til, for at der ikke forekommer krænkende adfærd. Men drøftelserne trænger sig på. Både pga. de bevægelser, vi ser i samfundet generelt, hvor vores normer er i bevægelse, og fordi det er noget vi taler om blandt tillidsrepræsentanter og i ledelsen i forlængelse af konkrete konflikter. Desuden har vi i APV opfølgningerne netop særligt fokus på krænkende adfærd, fordi vores tal i rapporten peger på, at vi stadig har visse udfordringer på området. For ledelsen og tillidsværket handler det om at åbne dialogen og invitere til samtale og refleksion, som strækker sig langt ind i vores fællesskab, og som ikke har en udløbsdato.
Hvad siger AU?
På et stort universitet møder mange forskellige mennesker hver dag hinanden. Vi krydser hinanden, arbejder sammen, undervises og underviser, passer vores forskellige funktioner. For det meste fungerer alle disse møder uden, at vi tænker over det, og vi har som regel tillid til hinanden og til, at vi vil hinanden det bedste. Men det sker alligevel, at nogen overskrider en andens grænse.
Aarhus Universitet har allerede en række beskrivelser af, hvad krænkende adfærd er (se dette link for beskrivelse og eksempler) og hvordan grove tilfælde skal håndteres, og når man læser det, giver det god mening, men når man skal konkretisere, hvad det betyder i en specifik kontekst, så bliver det i nogle tilfælde sværere.
Hvornår er en bemærkning upassende? Er der forskel på kontekster – altså hvad man siger til et afdelingsmøde eller til en sommerfest? Hvad betyder hierarkier og magtrelationer for det man kan tillade sig? Hvad - om noget - betyder køn og generationer for, hvordan en situation opleves? Hvornår er noget blevet gentagende? Er det let at afgøre, hvad der er groft? Hvordan oplever studerende det uformelle, sociale møde med en underviser?
Hvad siger forskningen?
Forskning på området beskriver det sådan, at hvis noget opleves krænkende – så er det krænkende, og det fungerer langt hen ad vejen. Når nogen fortæller, at de har oplevet deres grænser overskredet, så findes det. Men det betyder også noget for den, der har overskredet en andens grænse. Det var måske ikke hensigten at krydse den grænse. Spørgsmål og usikkerhed om, hvad man må og ikke må og hvilke konsekvenser en handling kan have trænger sig måske på. Og på mange måder er det godt, at vi bliver bedre til at overveje, hvad der er ok, og hvad der ikke er, men måske skaber det også en kultur, hvor den tillid, som vores sociale liv bygger på, bliver udfordret, og så skal vi arbejde med det.
Hvordan skaber og fastholder vi et trygt arbejdsmiljø på IKK?
Vi er på tværs af vores forskellige institutfora ret enige om, at en del af at skabe psykologisk tryghed handler om, at vi er nødt til at arbejde med den tillid, som skal holde os sammen. Tillid til at vi har en kultur, hvor man kan sige fra. At ens leder og kolleger bakker op. Tillid til at man både som en, der har oplevet grænseoverskridende adfærd og som en, der er gået over en grænse, bliver behandlet respektfuldt og retfærdigt. Vi kan ikke helt undgå konflikter, men vi kan arbejde og kvalificere de måder vi håndterer dem på og det arbejde er i gang. I LSU har vi drøftet om én måde at arbejde med problemstillingerne er at arbejde med cases og konflikthåndtering for at have nogle konkrete eksempler at tale ud fra. AU er ved at udforme nogle overordnede retningslinjer. I institutledelsen har vi alle været del af et konflikthåndteringskursus og tager det meget alvorligt, når der opstår konflikter i vores fællesskaber og har besluttet at spørge ind til om og hvordan man støder på krænkende adfærd i hverdagen. Kun ved at turde tale om det der er svært, kan vi arbejde os hen imod den kultur, som vi alle sammen har brug for - uanset hvem vi er.
Hvad kan jeg gøre? Og hvad er mit ansvar?
Vi har alle ansvar for at:
→ sige fra – hvis man selv oplever at blive krænket, eller hvis man er vidne til det
→ hjælpe en studerende eller en medarbejder, som oplever krænkende adfærd.
Ledere, vejledere, undervisere og andre, der indtager en mentor- eller mentorlignende rolle, har et særligt ansvar for at agere professionelt og sagligt i situationer, hvor de indgår i asymmetriske (ulige) samarbejder, relationer og magtforhold.
Hvad er krænkende adfærd?
Krænkende adfærd er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane, diskrimination (fx på baggrund af race, køn og alder), vold, trusler eller andre former for krænkende adfærd.
Besøg AU HR's side med råd til håndtering af krænkende adfærd
Bemærk: Adgang til nedenstående links kræver, at du er koblet på AU's netværk eller VPN.