Sygdom og raskmeldinger, omsorgsdage, fri ved barns sygdom og ferie skal registreres hos din lokale fraværsregistrator, som du skal give besked om morgenen ved første fraværsdag og ved raskmelding.
Fraværsregistratorer på IKK:
► Hvis du skal aflyse undervisning, skal du annoncere det i Brightspace.
► Ved sygdom over to uger bedes du orientere din nærmeste leder, som indkalder dig til en sygefraværs- og omsorgssamtale senest 4 uger efter 1. fraværsdag. Ph.d.-studerende skal desuden orientere Ph.d.-administrationen..
Instituttet varsler hvert år, hvornår ferie som udgangspunkt registreres og afholdes. Som det fremgår af ferievarslet, er det muligt at aftale flytning af ferien. Dette skal ske inden den varslede ferieperiodes begyndelse (for hovedferiens vedkommende senest 1. juni), og det skal samtidig oplyses, hvornår ferien ønskes afholdt.
NB: For midlertidige ansættelser gælder, at flytning af ferie kun kan ske til dage inden for ansættelsesperioden.
Læs om ferie | Læs om sygdom og fravær | Feriematrice for 2023-2024
Reglerne om frihed på barns 1. og 2. sygedag fremgår af de enkelte overenskomster.
Alle medarbejdere på Aarhus Universitet har denne ret under de betingelser, som er beskrevet nedenfor. Som udgangspunkt er der ret til løn under fraværet.
Læs om reglerne for barnets sygedage her.
Ved barsel og adoption bør du kontakte din nærmeste leder samt HR-supporter Aasemarie Hedegaard Nielsen i god tid.