Nogle lokationer har tjenestecykler tilgængelige for ansatte på universitetet, som kan bruges i arbejdstiden i tjenesteligt øjemed. Tjek med dine kolleger, om der er cykler tilknyttet i nærheden af dit arbejdssted, og hvordan du kan booke dem.
Retningslinjer for udlån af tjenestebiler
Som studerende på Arts i Aarhus kan du låne en tjenestebil til tjenstlige formål. Studerende på Arts kan dog ikke låne tjenestebilerne til eksempelvis hytteture, indkøbsture og studiestartsarrangementer. Dette er for at sikre, at vi lever op til betingelserne fra SKAT om, at afgiftsfritagne biler udelukkende benyttes til tjenstlige formål.
Hvad tæller som tjenstlige formål?
På Arts Bygningsservice hjemmeside findes en beskrivelse af, hvad der tæller som tjenstlige formål, når det gælder de studerendes kørsel. Der vil være eksempler, hvor formålet med kørslen ligger i en ”gråzone” – fx Kasernerevyen (som både har fagligt og socialt formål). Når der er tale om gråzoner, er det op til instituttet at vurdere, om aktiviteten kan understøttes med en tjenestebil. Dette med udgangspunkt i betingelserne fra SKAT om afgiftsfritagelse.